tirsdag den 14. oktober 2014

Babys nye værelse i snapshots





Vi har været igang med en lille ombygning på vores 1. sal, så baby kunne få sig et større værelse, jeg et krea/sy/roderum og et walk in/opbevaringsrum til os alle. Vi er næsen i mål, og det er blevet så godt, meget bedre end forventet, og vi er meget undrende overfor, at vi ikke har fået banket de vægge op for længe siden. Der mangler lige et par småting og lidt indretning, men her får i et par snapshots af den lille fyrs værelse. Øverst, et 3-dobbelt locker skab, der har fået sig en makeover, i form af en masse batman stickers, klippet ud i folie. Skabet skal bruges til opbevaring af tøj og legetøj, og min handyman skal derfor have lavet hylder i det. Bamse og robot holder udkig i vindueskarmen og er begge gaver fra skønne venner. Det fine propelfly hænger over puslebordet og er ret spændende, hvis man er en basse på 10 mdr. Den mintgrønne frisørstol er mit bedste køb til dato, fik den for en slik af vores gamle naboer da de flyttede, og jeg er så vild med den, især den flotte farve. Den har fået selskab af lammeskind, mummi og "BOB-puder". Nederst, de sødeste hæklede dyr, der sidder på kante af Juno sengen. De er en gave fra min dejlige veninde, og de er ret gode at kaste med, når man er en lille bandit der ikke gider sove. Flere billeder følger, når vi forhåbentligt snart er helt i mål.

1 kommentar:

  1. Buy and sell new and used modern, outdoor, office, bedroom and home furniture.
    Choose from a great selection of gently used furniture for every room in your home.
    More here used furniture for sale

    SvarSlet