torsdag den 10. januar 2013

Myre makeover



En af min absolut yndlings stole af dansk design er Myren af Arne Jacobsen, der rent faktisk var første barn af samarbejdet mellem Arne Jacobsen og Fritz Hansen, der siden gjordet det yderst godt, med masser af møbler, der  i dag er blevet design klassikere. Synes Myren er en lidt spøjs stol, med sin anderledes form, og de kun 3 ben, og samtidig lidt sart, på grund af det smalle rygstykke.

For nogle år siden købet vi 2 gamle originale Myren, med 3 ben. De var i ok stand, men var hjemmemalet med grov pensel, og trængt derfor til en kærlig hånd. Og nu er tiden endelig kommet. De er derfor blevet slebet helt ned, og grundet, og nu er kæresten igang med gul maling. Glæder mig til at se dem færdige, og ikke mindst at få dem tilbage i stuen i vild pang gul, i stedet for yndlingsfarven sort. 

Skulle der flytte flere Arne Jacobsen møbler ind hos os, må det for mit vedkommende meget gerne være en 7´er med hjul og armlæn eller en Svanen, mens kæresten er mere til Grand Prix og Gryden. Så det skal lige opnås enighed, inden flere lækre stole flytter ind. 

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor blir det bare spændende! Glæder mig til at se det færdige resultat og fedt farvevalg. Vi har 7'eren rund om spisebordet, så en 7'er på hjul ville være så skønt. Ja det er da skønt, der er så mange muligheder! God arbejdeslyst og weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, glæder mig også helt tosset til at få dem ind i stuen igen, og ikke mindst til at få lidt ny farve ind :) Vi overvejede også at få dem betrukket med læder, hvilket også ser rigtig fedt ud, og ja, der er masser af muligheder. Go weekend :)

      Slet