søndag den 23. september 2012

Striber


På vores ene badeværelse, var planen egentligt at vi ville have fremstillet fototapet til hele den ene væg. Men det var lidt svært at finde det helt rigtige motiv. Vi var ude i noget undervandstema, med flot turkisblåt hav og farvestrålende fisk, da det jo er et badeværelse. Og vi gik i tænkeboks for ikke at forhaste beslutningen. Den store hvide væg, fik dog hele badeværelset til at se rigtig koldt og kedeligt ud, og derfor endte den med en gang sorte striber, som en midlertidig løsning, som efterhånden er blevet til en lang midlertidig løsning. Men jeg er nu alligevel meget glad for mine striber, som kun krævede, sort maling, maler tape, vaterpas, en pensel og et par timer. En ide der sagtens kan bruges andre steder i hjemmet, og man kan jo bruge lige den farve man lyster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar